Et missionalt fællesskab er min udvidede familie som et fællesskab om evangeliet i mission.

Navnet er ikke vigtigt. Kald det fællesskabsgrupper, smågrupper, cellegrupper, eller hvad der nu fungerer lokalt. Det, der er vigtigt, er det liv, der leves sammen af de mennesker, der udgør gruppen.

Et missionalt fællesskab er et fællesskab dannet af mennesker, der ideelt set bor i det samme geografiske område eller har noget andet, som knytter dem sammen (fx et fælles missionalt fokus). De har forpligtet sig til at leve et familielignende liv med vedvarende ønske om at drive mission. Det sker ved at tage sig af hinanden og støtte hin- anden, tale evangeliets sandhed ind i hinandens liv, ofre sig og hjæl- pe hinanden, sådan som en familie ville hjælpe hinanden og hjælpe hinanden med at elske naboer, kollegaer og venner bedre, end nogen kunne gøre det alene.

De missionale fællesskaber hjælper mig til at se, forstå og udleve, at jeg ikke er alene i mission.

I det missionale fællesskab er der ideelt set en kerne på 4-8 mennesker, der tager ansvar for at lede gruppen, hvortil der også er tilknyt- tet nogle mindre modne kristne og ikke-kristne. Kernegruppen holder Jesus højt og hjælper de andre med at forstå deres identitet i Faderen, Sønnen og Helligånden og udruster til livet som discipel.

For at forstå visionen med missionale fællesskaber kan det hjælpe at klargøre, hvad missionale fællesskaber ikke er! 

Ikke blot en ugentlig begivenhed
Selvom gruppen i mange tilfælde vil mødes ugentligt eller oftere, er det ikke definerende for den. Ligesom en familie ikke stopper med at være familie, når man ikke er fysisk sammen. Det er et liv, der leves og deles sammen.

Ikke blot en bibelstudiegruppe
Selvom vi læser og studerer Bibelen sammen, er fokus bredere. I grup- pen lever man sammen og udruster til at udleve det, som Helligånden ved Ordet har mindet om.

Ikke blot en social/diakonal gruppe
Det er bestemt oplagt, at man i cellegruppen/smågruppen hjælper hinanden med at tjene de mennesker, man møder i hverdagen, men det er ikke eneste fokus.

Ikke en ”vært- og gæst-relation”
Selvom man bor i forskellige huse og ikke mødes dagligt, bør man und- gå ”vært- og gæst-relationen”, når gruppen samles. Stress skal mini- meres, og samværsformen skal tillade og understøtte, at masker og facader forsvinder, så man kan være sammen og samtidig være sig selv.

Standarder for forplejning skal være overkommelige og kan variere fra gang til gang. Samarbejde og sammenskud er oplagt. Og nullermænd på gulvet må også gerne være med.